40 Års Jubilæums Koncert

40 Års Jubilæums Koncert

Ridehuset Aarhus lørdag 23. maj 2026 20-03

Køb billetter her

Tilbage til forsiden

• Stemmer i voks
• Goodiepal & Lær Klokken
• The Desoto Caucus
• Blood Sweat Drum ́n ́Bass med solister:
– Our Broken Garden
– Henning Stærk
– Marie Frank
– Dj Static & Friends (MarQ, Nella, Loke Deph, Clemens, Adlyd, Aalen, Flammen, Jeppe Rapp, Jøden, Skyggesiden, Trepac m.fl.) – Release koncert!
• Dayyani
• The Broken Beats
• Unge DJ’s fra Aarhus

Stemmer i Voks er et projekt skabt af kernemedlemmer fra folktronica orkesteret Sorten Muld. Musikken tager afsæt i en samling rå fonografoptagelser fra den jyske hede fra starten af 1900-tallet.
Lær klokken med Goodiepal.
I 2019 fik Radio24syvs kanalchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger idéen til et satireprogram i kølvandet på, at radiostationens sendetilladelse blev overdraget til Radio 4 (Undskyld vi roder).
Den multiprisvindende Goodiepal var æreskunstner i Skuldborg hele 2024. Han er for landet, hvad H.C. Andersen er for Odense, Asger Jorn er for Silkeborg, og lyden er for Struer.
The DeSoto Caucus har i en årrække lavet koncerter i festugen med solister som CV Jørgensen, Mark Lanegan, Agnes Obel og mange flere. Sideløbende har de turneret i ind- og udland og udgivet fire albums. For tiden arbejder de på nye optagelser og kommer ud af studiet for at deltage i fejringen af Pappagallos jubilæum.
Blood Sweat Drum ́n ́Bass er et 25 mand stort orkester der spiller med overbevisende energi, og et unikt mix af World Music, futuristisk Rock og Triphop!
Denne gang med solister:
– Our Broken Garden
- Henning Stærk
– Marie Frank,
– Dj Static & Friends (release koncert)
Our Broken Garden er kunstnernavnet for sanger, komponist og visuel kunstner Anna Brønsted.
Under navnet Our Broken Garden har Anna Brønsted udgivet tre anmelderroste albums. Hendes seneste værk, albummet “BLIND” (2023), har modtaget stor international anerkendelse. Anna arbejder både som komponist og visuel kunstner og kombinerer ofte de to medier.
Henning Stærk spiller indenfor genrene rock and roll, blues og country, han har spillet i en række bands, herunder Spillemændene, HoundDog All Stars og ikke mindst i Gnags, hvor han medvirkede på pladerne Burhøns (1979) og Intercity (1980)
Marie Frank er sangskriver. Hun har flere gange modtaget prisen som Årets danske Sangerinde.
Hendes koncerter er kendetegnet ved et sjældent nærvær. Publikum kan opleve både nye sange og udvalgte højdepunkter.
Dj Static gør Magic Music Zoo en stor ære ved at holde releasekoncert på sit nye album "Stadig Rolig" som en del af lørdagens program.
Ud over at han bakkes op af de 25 musikere i Blood Sweat Drum ́n ́Bass Big Band, tager Static en ret heftig samling gæstesolister med, bl.a. MarQ, Nella, Loke Deph, Clemens, Adlyd, Aalen, Flammen, Jeppe Rapp, Jøden, Skyggesiden, Trepac m.fl. Vores bud er, at det bli'r en fejring der vil mejsle sig ind i historiebøgerne💥
Bag sangerinden, sangskriveren og produceren DAYYANI findes aarhusianske Isabella Dayyani. Med en musikalsk tyngde, man sjældent ser i mainstreampopmusik, byder hun på alt fra højenergiske popsmaskere i bedste Y2K-stil til mere følelsesladede og reflekterende sider af sig selv. DAYYANI er en af de artister, der har noget på hjerte og ikke er bange for at eksperimentere og udvikle sin lyd, hvilket også er en af grundene til, at hun i de seneste år har cementeret sig som et af de absolut mest spændende og lovende navne på den danske popscene.
Hvis du missede The Broken Beats på et udsolgt Voxhall i marts - så har du muligheden for at opleve dem på Magic Music Zoo.
The Broken Beats betragtes bredt som et af 00’erne og 10’ernes mest originale danske bands. De kalder selv stilarten for “whirling power pop” - men The Broken Beats hører nok allermest hjemme i kategorien "kan ikke beskrives, men skal opleves!"
Musiczoo Ridehuet Aarhus Maj 2026Unge DJ's fra Aarhus

Projektet er støttet af:
Stiftstidendes Fond – Nordea Fonden – Aarhus Kommune – Snåstrup Genbrug
ELCON – Dansk Musiker Forbund – Wahlberg Motion Design – Proshop Europe – Stagehands – Scandic Hotels

Scroll to Top