Om Pappagallo

Pappagallo betyder papegøje på italiensk – og hvad end det har med sagen at gøre er det lykkedes foreningen Pappagallo at være i live i 26 år.
pappagallo_startgruppe_1986
Pappagallos startgruppe 1986

Som aarhus.nu beskriver:

Det skete i de dage, da lavkonjunkturen og massearbejdsløsheden hærgede det danske land. Udsigterne til fast arbejde og parcelhus så umiskendelig sort ud, men ud af al elendigheden spirede en lettere lyssky kulturel scene frem i Århus.

Bistandsloven havde 10 år på bagen præcis den dag, hvor Pappagallo så forårsdagens lys den 1. april 1986, solen tittede frem, og fremtiden, i skyggen af nationalstatens magre år, synede lys og lovende for de (på det tidspunkt) 8 Pappagallo’ere.
Det var nærmest legalt i 80’erne at leve af de offentlige overførselsindkomster og så bare gøre lige det, man havde lyst til. For Pappagallo’erne var det at spille og opføre teaterstykker.

Pappagallo er et produkt af første årgang fra Instituttet for Æstetik og Kultur, som dengang lå under Dramaturgi på Aarhus Universitet. De unge ÆK’ere Kirsten og Mette havde nemlig en drøm om at blive instruktører, så hvorfor ikke strikke en teaterforening sammen med 6 håbefulde skuespillere: Peter, Ernst, Gitte, Ida, Christina og Birgitte. De første par år levede Papperne derfor med teaterlivet for øje, men i 1988 skete der nogle drastiske ændringer. Papperne fusionerede i dette år med Spoof, efterløberen for den kultagtige musikforening Sult, der havde rod i punkens anarkistiske Sorten Muld.
Det var her foreningens tværkulturelle vifte af musik, lyd og installation blev dannet og her foreningen blev “hemmelig”.

aarhusnucirkel

”Pappagallo er et gynge og karrusel foretagende”, siger Ernst. ”Med én gynge og rigtig mange karruseller”, griner han. Det er dog et symbiotisk forhold, hvor gyngen ikke kunne klare sig uden den drivkraft, engagement og solidaritet, der ligger bundet i karrusellerne. Pappagallo er et kulturelt, men også et samfunds-etisk foretagende. Det er et socialkontor, om man vil, for dem, der ikke lige passer ind i vores samfunds retsidede struktur. I kulturforeningen Pappagallo skal der være plads til de skæve eksistenser, understreger Ernst.